CityX
Fra praksis

Midlertidige parkeringsforbud: sådan får borgeren besked, før kranbilen kommer

Kommunen giver en tilladelse, entreprenøren sætter et skilt op, bilen bliver slæbt væk. Kommunen kendte hele tiden til forbuddet. Sådan når oplysningen frem til den ene person, der har brug for den.

Tomislav Krnic

Grundlægger af smart city-projektet CityX · 2 min. læsning

En bil holder uden for ejerens hus, som den gør hver dag. Et forsyningsselskab får tilladelse til gravearbejde og sætter et midlertidigt parkeringsforbudsskilt op. Fra en bestemt morgen bliver en bil, der stadig holder der, slæbt væk. Ejeren opdager forbuddet, da han ser den tomme plads.

Ingen har gjort noget forkert. Kommunen gav tilladelsen efter reglerne, og entreprenøren satte skiltet op i god tid. Problemet er, at oplysningen aldrig nåede frem til den eneste, der havde brug for den.

Oplysningen findes, den rejser bare ikke

Når en kommune giver et midlertidigt parkeringsforbud, til vejarbejde, en byggeplads eller en forsyningsopgave, kender den den præcise strækning og den præcise periode. Intet er skjult.

Men et skilt på en stolpe er ikke det samme som at få besked, og ingen læser alle byens tilladelser igennem. En borger leder ikke efter tilladelser. De har ét spørgsmål: kan jeg lade bilen stå her i morgen?

Ét spørgsmål, ét svar

Tjenesten Min gade i CityX-appen svarer netop på det. Borgeren indtaster sin adresse én gang. Derefter viser startskærmen, hvad der gælder nær deres hus.

Adressen indtastes én gang. Derefter viser feltet af sig selv, hvad der gælder i nærheden.
Adressen indtastes én gang. Derefter viser feltet af sig selv, hvad der gælder i nærheden.
Adressen indtastes én gang. Derefter viser feltet af sig selv, hvad der gælder i nærheden.
Adressen indtastes én gang. Derefter viser feltet af sig selv, hvad der gælder i nærheden.

Hvis der intet er, siger feltet det roligt, og borgeren kan holde op med at bekymre sig. Hvis der er et forbud, kan de se, hvor langt væk det er, og hvor længe det varer.

Forbuddet vises, som det ser ud på gaden: som færdselstavlen med datotavlen under. Borgeren genkender skiltet på telefonen, før de har læst et ord, og genkender det så igen på gaden.

Kortet markerer den præcise strækning af gaden. Detaljesiden viser skiltet, fra hvornår og til hvornår.
Kortet markerer den præcise strækning af gaden. Detaljesiden viser skiltet, fra hvornår og til hvornår.
Kortet markerer den præcise strækning af gaden. Detaljesiden viser skiltet, fra hvornår og til hvornår.

Aftenen før, ikke morgenen efter

Det vigtigste er ikke kortet, men tidspunktet. Aftenen før et forbud træder i kraft, får borgeren en notifikation på telefonen og har en hel aften til at flytte bilen.

Notifikationen går kun til dem, der bor lige ved forbuddet. Ingen får besked om gader, der ikke er deres, så når telefonen siger noget, er det værd at lytte.

Tjenesten husker også, hvor bilen står andre steder i byen, tæt på arbejdet eller uden for en vens hus, så advarslen virker også dér.

Hvad der kræves

Kun én ting: de tilladelser, kommunen allerede giver, med gade og datoer for hvert forbud. Medarbejderne udsteder tilladelser præcis som før, og hver tilladelse når nu også ud til dem, der bor i den gade, aftenen før den træder i kraft.

Derfor starter vi ikke med en liste over funktioner, men med ét problem. Midlertidige parkeringsforbud er et godt sted at begynde: et lille problem for kommunen, et stort for borgeren, hvis bil blev slæbt væk, og et, kommunen kan løse med det, den allerede ved.